Borneo

Landede for ca to uger siden i Kota Kinabalu lufthavn, blev et par timer og fløj videre til Tawau. Destinationen var Mabul island og dykning ved revet af Sipadan island! Vi ankom tidligt næste morgen til vores lodge, bygget på pæle over lavt vand. Lang tid blev brugt på at spotte hvad der nu lige skulle svømme forbi, som bestod af skildpadder, forskellige fisk og landsbyens små drenge der kom sejlende i hvad de nu lige havde fundet der kunne flyde. Når ja, så støtte jeg da og på en brun lang ting, da jeg havde tabt mine solbriller ud over terrassen og tog stigen ned og traskede gennem vandet for at hente dem, Aaddd(brun lang ting er en menneskebæ)...

Dykningen ved Sipadan var fantastisk. De første to dyk ud af tre var utrolige, ca 20 hajer, sort og hvidtippede og en leopardhaj, utallige skildpadder, skoler af jacks og barracudaer og flotte koraller.

Videre til junglen, på vejen dertil så vi vilde leopard killinger, ja vi nærmest kørte dem ned,da de havde besluttet at krydse vejen. Vi boede hos en lille familie ved breden af floden Kinabatangan, som er kendt for af hav af forskellige vilde dyr. Vi sejlede op langs med floden første dag og så næseaber(probiscis), makakaber og ca 20 hornbills, som er store fugle med kæmpe næb. Vores guide var nærmest halvblind, så han var ikke den store dyrespotter, men det var ikke svært at finde dyrene, når de er klemt inde i junglen langs med floden, da resten af deres forhenværende naturlige levesteder nu tilhører kinesiske palmeolie baroner.

Dagen efter tog familiens far, Osman, os med på en tur op langs med floden, og han var som beskrevet i gæstebogen borneos udgave af steve irwin. Han spottede to krokodiller, en orangutang mor og baby og tog os med ind i junglen, for at finde elefanterne, desværre uden held.

I morgen tager vi til thailand for at forbedre vores fridykning..

Varme hilsner

Filippinerne

Ja, nu er turen til fillippinerne slut, og i morgen er det Borneos tur.

Filippinerne har stået på op og nedturer. De første par dage var lækre, ren afslapning på en af de utallige strande der findes her. Men, men, men, det var en kort fornøjelse, da tyfonen mina ramte os, øv øv, regn og blæst i lange baner. Der var åbenbart nogen der ikke havde fået memoet om at jeg gerne ville have sol og sommer. Vi dågede med hende omkring fire dage, og så var det nok, afsted sydpå! Ca halvanden døgns bustur efter, var himlen blå, ahhh.. Men hov det er lavsæson på Filippinerne, turister er åbenbart ikke så glade for chancen for tyson på deres ferie. Lavsæson betød at alt var lukket, altså!!!

Når, op på hesten igen, videre til næste destination: Mt Mayon, efter sigende den smukkeste og mest dødelige vulkaner i verden. Hold da op, den var smuk, overlevede dog:-) Vi boede nærmest for foden af vulkanen et par dage og tog så videre ud til havet igen, til et sted kaldet Caramoan islands, som bestod af mange små øer med hvide strande der er værd at skrive hjem om. Robinson har været optaget der, det siger lidt!  Den lille landsby havde fiesta, en årlig hellig fest, hvilket betød en masse filippinerer fulde af 5 kroners rom, og karaoke nærmest døgnet rundt, de er vilde med det stads..??? Vi blev inviteret på middag hos den lokale madmutter, ahh mad fiesta. Dagen inden havde hun lavet krabbe og rejer i kokosmælk og chili til os, smagte vidunderligt, og til en nærmest uforskammet billig penge, 12 kr per person..

Nu venter vi på bussen til Manila, så vi kan flyve videre til næste destination.. Siger tak til SM shoppingcenter, for deres gratis internet! (SM er måske vildledende for nogens tankegange, men det er et helt almindeligt center)

Ha det rart!